|
|||||||||
|
Kontakt |
Gæstebog |
Links
|
|||||||||
Syg - sygere - Jensen
Nu er der helt frit løb for de betændte dele af forbryderorganisationen SKAT. Hallo! D"D"R i regeringens hjerter. Har regeringen ellers ikke gang på gang fastslået, at den vil udbygge velfærdsstaten? "....Ministeriet, som ifølge almindelig praksis skal behandle klager over underordnede myndigheder som for eksempel Skat, har selv afskaffet sit ansvar i en bekendtgørelse. Men det holder ikke, mener Ombudsmanden - det er nemlig kun Folketinget, der kan fratage ministeriet ansvaret for at behandle klager fra borgerne, og det er ikke sket....." Nu kan vi ikke engang klage over SKATs ansattes rutinemæssige overgreb! Syg - sygere - Jensen! Vh FD Skrevet 22 Dec 2006 af Frithjof Danielsen
Syg - sygere - Jensen
Nu er der helt frit løb for de betændte dele af forbryderorganisationen SKAT. Hallo! D"D"R i regeringens hjerter. Har regeringen ellers ikke gang på gang fastslået, at den vil udbygge velfærdsstaten? "....Ministeriet, som ifølge almindelig praksis skal behandle klager over underordnede myndigheder som for eksempel Skat, har selv afskaffet sit ansvar i en bekendtgørelse. Men det holder ikke, mener Ombudsmanden - det er nemlig kun Folketinget, der kan fratage ministeriet ansvaret for at behandle klager fra borgerne, og det er ikke sket....." Nu kan vi ikke engang klage over SKATs ansattes rutinemæssige overgreb! Syg - sygere - Jensen! Vh FD Skrevet 22 Dec 2006 af Frithjof Danielsen
Bananstaten Danmark
Danskerne har fundet en ny metode, at omgås de tårnhøje afgifter på biler. Metoden hedder valutabiler og der kan læses mere om den i Bilbasens leder. Grunden til at dette kan lade sig gøre, er en særlov som har til formål, at sikre Anders Fogh og resten af tyvebanden billige ministrebiler.
Det kan ikke undre nogen, at danskerne er hurtige til at udnytte huller i skatte og afgifter, når vi Danmark skal spises af med biler der merkant mindre og dårligere end i udlandet. Det er efterhånden svært, at holde moralen højt og tro på nogen liberal politik i dette land. De eneste der åbenbart skal havde lov, at slippe i bilskat, er dem der kræve den ind fra os andre. Velkommen til bananstaten Danmark. Skrevet 30 Nov 2006 af Jesper Juul Andersen
Dansk smålighed forarget over "boligfryns".
Jeg faldt lige over en artikel på borsen.dk der handler om "boligfryns": http://borsen.dk/?treeid=650&artid=99094
Nogle danske virksomheder, specielt IT-virksomheder, vælger at finansiere nogen af deres atraktive medarbejderes villaer og store lejligheder. Loven påkræver da at disse medarbejdere maksikmalt skal betale skat af 50.000 dkk isteden for boligens reele værdi. Fordelen er at disse medarbejdere skal betale langt mindre skat og derved giver det højere inticament for at arbejde. Børsen beskriver deres artikel som en "afsløring", og Socialdemokraternes ordfører, John Dyrby kalder det et vanvittigt skattehul der skal lukkes og kræver en redegørelse fra skatteministeren. Børsen skriver også i artiklen: "Det er stadig en kæmpe fordel for medarbejderen, fordi skattevæsenet så reelt betaler næsten to tredjedele af huslejen." - NEJ! Reelt set stjæler skattevæsenet mindre penge end normalt. Faktum er at hvis denne skattefordel ikke fandtes ville virksomhederne måske ikke have kunne tiltrække de medarbejdere de har, og det ville have ført til tabt fortjeneste, mindre vækst og derved mindre velfærd! Skrevet 23 Nov 2006 af Jakob Taarnskov
Skatten er nu så stor, at den dræber
Det kommer aldrig til at betyde nogetsomhelst, at skatten nu er så høj, at folk dør af det. Den bliver ikke sænket af den grund. Ikke bare en enkelt uheldig, der er tale om snesevis af mennesker, der dør hvert år, fordi skatten her for høj. I dag 21/11 kl. 8.00 i DR/P1 Radioavisen kan vi høre sygeplejersker fortælle, at selv 200 kr./timen i tillæg oveni den normale timeløn ikke er nok til at give dem lyst til overarbejde med at behandle kræftpatienter, der kunne have reddet livet, hvis de blev behandlet i tide. Sygeplejerskerne kan ikke betale for pasning af deres børn for de 67 kr., der er tilbage af de 200 kr., så de har intet ud af overarbejdet, tværtimod. I en privat virksomhed ville et maskinanlæg til 10 - 20 Mkr. være i sving døgnet rundt, også i weekenden. Når det gælder almindelige menneskers liv og død, er det overhovedet ikke nødvendigt. Vi bor jo i verdens største velfærdsstat. Husak det nu!
Vh FD Skrevet 21 Nov 2006 af Frithjof Danielsen
Tag bussen, Jensen tager din bil!
Nu mister du din bil, når du kommer hjem til Danmark efter en tur sydpå med nogle sodavand til dig selv og familien, det lover skatteminister Kristian Jensen. Det afhænger naturligvis af "den konkrete sag", men det er de underudviklede typer i SKAT, der afgør, hvad "den konkrete sag" er.
Egentlig var det ikke meningen, at private mennesker skulle kunne få konfiskeret bilen; men: "....Ikke den lille mand - og dog. Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup siger, at det er "de store ulovlige importører", der risikerer at få beslaglagt bilen. Derimod ikke den lille mand, der smugler til eget forbrug. Men skatteminister Kr. Jensen åbner for, at det godt kan ske i grovere tilfælde. Det vil komme an på den konkrete sag, siger han: - Det juridiske grundlag er i orden, men det er klart, at der i de enkelte sager måske kan være årsager, som taler imod en beslaglæggelse, siger Kr. Jensen...." Ingen retssikkerhed i dette land, når forbryderne fra SKAT er i nærheden. Vh FD ________ Mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2006/11/13/131624.htm Skrevet 14 Nov 2006 af Frithjof Danielsen
Frygten er hans våben
Skrevet 26 Oct 2006 af Frithjof Danielsen
EGOs tale til skatteministeren
Følgende svada serverede Helene Haabegaard for Kristian Jensen til konferencen i mandags:
Dette er en civil anholdelse. Kristian Jensen, du er anholdt for at føre befolkningen bag lyset. DU LYVER, når du siger sort arbejde er samfundsskadeligt og medfører mere skat for alle andre. Rockwool-fonden, som er til stede i dag, kan rapportere at der de seneste år er blevet udført mindre sort arbejde. HVOR ER SKATTELETTELSERNE? Vi er en ultraliberalistisk gruppe, der kalder sig EGO, og vi holder fast i at det er ethvert menneskes ret at beholde produktet af sit arbejde og forsvare det mod røveri. Det er dit liv, din tid – og du har ret til frugten af dit eget arbejde. Fordi du arbejder en time længere skylder du ikke automatisk andre noget. Kristian Jensen er intet andet end en gemen røverbandeleder, som forsøger at legitimere sine forbrydelser ved at påføre hæderlige mennesker en falsk skyldfølelse. FORSVAR DIG SELV - ARBEJD SORT. Sort arbejde er det mest social selvforsvar! Skrevet 25 Oct 2006 af Lasse Birk Olesen
Civilanholdelse af skatteministeren
Video:
Mandag d. 23. oktober afholdt Skatteministeriet og "Task Force mod sort arbejde" en konference om sort arbejde. Konferencen blev holdt som en retssag mod skatteministeren, hvor det skulle afgøres, om han har gjort nok for at bekæmpe sort arbejde samt hvilke yderligere tiltag man kunne lave for at bekæmpe skatteunddragelse. I den forbindelse brød den ultraliberalistiske aktivistgruppe EGO ind midt under konferencen og lavede en civil arrestation af skatteministeren på folkets vegne. Anklageskriftet lyder: I marts 2006 igangsatte skatteminister Kristian Jensen en moraliserende og løgnagtig kampagne mod sort arbejde, specielt rettet mod unge. I denne kampagne indgik flere løgne – bl.a. at sort arbejde skulle gøre samfundet fattigere. Det passer ikke. Sort arbejde gør samfundet rigere. Enhver handel forudsætter, at både køber og sælger mener, at de efter handlen vil være bedre stillet end før handlen. Både køber og sælger mener, at det de modtager gennem handlen er mere værd end det, de skiller sig af med gennem handlen. Ellers ville de ikke lave nogen handel. Med den høje beskatning i dagens Danmark bliver alle handler dyrere og færre handler indgået. Akademikere arbejder uhyrligt mange timer i deres eget hjem med opgaver såsom rengøring og renovering – samtidig har vi flere hundrede tusinde mennesker på overførselsindkomster i stedet for i arbejde. Kristian Jensen lovede også at hvis mængden af sort arbejde faldt, ville danskerne få skattelettelser. En nylig undersøgelse fra Rockwool fonden viser at mindre sort arbejde bliver udført – og samtidig har Anders Fogh bekendtgjort at der ikke er skattelettelser i sigte. Sort arbejde er selvforsvar. Hvis en røverbande forsøger at overfalde dig er det din ret at forsvare dig. At man på helt fredelig vis forsøger at undgå tvangsinddrivelse af sin ejendom kan kun betegnes som det mest sociale selvforsvar. Man skader jo ikke nogen! EGO opfordrer derfor alle sunde og fornuftige mennesker til at blive ved med at arbejde frit og undgå tvangsinddrivelsen af de værdier, som rettelig tilkommer dem. EGO er en ærkeliberalistisk/kapitalistisk aktivistgruppe. I EGO tror vi på at frihed og den private ejendomsret er fundamentet vi bør bygge vores samfund på. Da alle medlemmer af EGO er individualister har vi derfor ikke noget fælles principprogram eller en formand. EGO er det latinske ord for "jeg" og det afspejler hvad der er vigtigst for EGO – nemlig at hævde individets ret over flertallets tyranni. Demokratiet har taget overhånd i Danmark – det er ikke retfærdigt at man kan stemme sig til andre menneskers penge! EGO vil blive ved at gå på gaden og anklage politikere, vælgere og alskens agitatorer og opfordre til civil ulydighed - koste hvad det vil! Skrevet 24 Oct 2006 af Lasse Birk Olesen
Syg, sygere, SKAT
Her: http://netavisen.newspaq.dk/erhverv/?aid=198957 kan vi læse, at nu skal vennetjenester dobbeltbeskattes, ikke bare hos dem, der laver tjenesten, næh, samme arbejde skal også beskattes hos den, der får hjælpen. SKAT vil smadre samfundet ved at gøre familier og venner til forbrydere. Ikke noget med sammenhængskraft her, solidariske borgere, der hjælper hinanden, gamle mennesker, der ikke kan klare det hele selv og får hjælp af børn eller børnebørn. Vi skal alle kriminaliseres af stasi-typerne i SKAT. Vh FD Skrevet 20 Oct 2006 af Frithjof Danielsen
SKAT - Danmarks mest kriminelle organisation
Trist nok, at SKAT stadig ikke kan lade være at smadre civilbefolkningens tilværelse. Trist nok, at Retsplejeloven ikke beskytter borgerne mod SKATs overgreb. Se her: http://www.berlingske.dk/business/artikel:aid=802326/ I SKATS jagt på momskarusseller bliver almindelige, lovlydige virksomheder smadret af de kriminelle sinker i SKAT, som også nedlægger arbejdspladser og gør små erhvervsdrivende til nervevrag. De er så sløve til arbejdet, at de penge og papirer, SKAT beslaglægger, ligger og samler støv, firmaer går konkurs og folk fyres, selv om alt er i orden. Tumperne i SKAT beholder papirerne i 12 måneder, så får folk 12 dage til at svare, altså folk får f. eks. et brev den 23. december, og så skal de svare senest 1. januar. Revisorer og advokater har lukket i juleferien, det er SKATs ansatte totalt ligeglade med. Fyr bare løs af personalet i SKAT! Vh FD
Skrevet 04 Oct 2006 af Frithjof Danielsen
Kristian Klovn?
Man tror, det er løgn; men Kristian Jensen har ikke opdaget, at den grænse, hvor staten får mere ind i skatter og afgifter ved at forthøje skatterne eller ved at brutalisere opkrævningen, for længst er passeret. Vi ved alle, at folk melder sig arbejdsløse og arbejder sort eller lever af bistandshjælp og sort arbejde, hvis han sætter skatten op. Derfor er det også besynderligt at læse det her: http://www.berlingske.dk/business/artikel:aid=800498/ Hvor han den ondelyneme tror, at hvis folk bare holdt op at arbejde sort for 45 milliarder kr./år, ville der vælte de 400 milliarder kr. i skat af værdien ind i statskassen til at betale for 22.000 sygeplejerskers løn, en ny togbane, der heller ikke kører til tiden, 30.000 pædagoger, der ikke gider at passe børn, og 2,4 milliarder til at smide ud ad vinduet. Nej. Der kom ikke én eneste krone mere ind i skat. Folk ville i stedet fuske selv med husreparationer og bilreparationerne og bruge al fritiden på det. Altså ingen skatteindtægter, dårligere huse, farligere biler og et dårligere familieliv til skade for børn og den øvrige familie. Trist nok, at høre Kristian Jensen lukke sådan noget bavl ud. Selv SF har for længe siden opdaget, at BNP kan kun bruges én gang om året. Vh FD Skrevet 01 Oct 2006 af Frithjof Danielsen
Sodavandsmafian slår til igen!
Så kunne DR lukker mere vrøvl ud, denne gang handler det om den skræmmende Sodavandsmafia! De onde folk inde i skat skulle givetvis havde svært ved, at bekæmpe sodavandsmafiaen, som trods flere reguleringer og mere kontrol trives i små kiosker over hele landet. Det lader til, at hvor der er en afgift, er der en udvej. DR hjælper endda forbrugerne med, at kender forskel mellem de ”ulovlige” og de ”lovlige” sodavand. For forbrugerne skal værre opmærksom på, at det er yderst skadeligt for samfundet hvis de køber sodavand uden skat, afgifter og moms. Hvert år forsvinder på denne måde 125 millioner eller 3000 hofteoperationer fra samfundet. Undskyld men hvor forsvinder de penge hen? Lige ned i forbrugerens lomme selvfølgelig, og det kan vi selvfølgelig ikke have. Men værst bliver det, når årsagen til dette skal findes. Den logiske årsag som Coca-Cola også selv nævner i udsendelsen, og gennem en rapport de har lavet er, at sodavandsafgifterne er blandt de højeste i Europa. Men magasinet Penge får vent det, så det i virkeligheden er Coca-Cola der er skurken, og burde sænke deres priser, da de kan gemme sig under de høje afgifter (og pantsystemet) og derfor tager lidt mere end i andre lande. Hvordan skal det lykkes, at nedsætte afgifterne, når DR modarbejde det så åbenlyst, hvad er deres problem? Herfra skal lyde en stor opfordring til at gå ned og finde
den lokale smugkiosk og bestille et par rammer ”ulovlig” Coca-Cola evt. giv
kioskejeren et par opmuntrende ord, de løber trods alt en risiko på dine veje
for, at skaffe billig sodavand. Skrevet 09 Sep 2006 af Jesper Juul Andersen
Rolig nu, det var bare noget, han sagde, han mente det ikke!
I Italien har de maffiaen. Den laver selv lovene og reglerne til fordel for maffiaen, helt uden om parlamentet. Danmark er en velfærdsstat, så vi har slet ikke sådan noget, vel? Her: SKATS Gestapometoder består af at kræve umådelige stakke af papirer på enhver fuldt lovlig erhvervsaktivitet, som at hyre EU-virksomheder til byggeopgaver, danskerne ikke selv magter. Bagefter stikker SKAT så bøder ud i spandevis. SKAT vil som sædvanlig være 12 måneder om at svare på papirstakkene, så SKATs ansatte kan være HELT sikre på, at firmaet må lukke. Sørgeligt! Kristian Jensen har ellers for nyligt bebudet noget i retning af, at : "Ministrene bliver mere og mere ét med systemet i stedet for at beholde borgernes briller på næsen." http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=3854822/ - men det var bare noget, han sagde. Nu er han så blevet sat på plads af et kobbel topkriminelle statstjenestemænd. Vh FD Skrevet 01 Sep 2006 af Frithjof Danielsen
Så lidt får skatteydere for pengene
David Friedman er økonom og argumenterer for et liberalistisk samfund. Han har opstillet en lov, som siger, at hvad end staten gør, er omkostningerne dobbelt så store, som hvis det private initiativ havde gjort det samme. Noget tyder på, det er en grov underdrivelse.
Hvert år spildes 38% af de danske skatteindtægter på bureaukrati, fnidder og fnadder og generelt ingenting. Sagt med andre ord kunne der være givet op til 38% flere midler til sygehusene. 38% flere penge til bøger, computere og lærere i skolen. Plejehjem og hjemmehjælpere kunne få stillet op til 38% mere tid til rådighed. Eller man kunne sænke skatterne med op til 38% og stadig modtage nøjagtigt den samme offentlige "service". For at sammenligne med en privat velgørende organisation, så kunne Røde Kors' formand Jørgen Poulsen love, at de administrative omkostninger i dansk Røde Kors aldrig ville overstige 8%. Det private, velgørende initiativ fra dansk Røde Kors er altså mere end fire gange så effektivt som staten. Hvis alle arbejdede sort og man privatiserede de offentlige institutioner skulle de drives på lige vilkår med andre konkurrerende institutioner om den bedste service til den laveste pris. Og så ville ikke kun de rige have råd til ordentlig service, som det er tilfældet i dag, hvor de færreste kan overkomme først at betale for dårlig offentlig service for derefter også at betale for privat kvalitet. Tjek også Hairpin Bend for endnu et eksempel på grotesk statslig ineffektivitet. Skrevet 14 Aug 2006 af Lasse Birk Olesen
Statslig propaganda fortsætter – spild af penge.
Vi har nu siden 2004 kunne opleve statslig propaganda af værste skuffe mod frit arbejde - og der kommer flere tiltag fra overmagten mod den enkeltes frihed.
I 2004 brugte staten 1,6 mill. tvangsindkrævede kr. på at bestikke sportsstjerner til forskellige annoncer på busser, togstationer og i dagbladene. Men dette var selvfølgelig ikke nok for røverbanden. Så i 2005 blev der købt kontrolredskaber, f.eks. biler til at kontrolaktioner, til SKAT for 4 mill. kr.. Udover dette fortsatte kampagnen med de moraliserende sportsstjerner, og spillet ”operation Snyltertryne” blev udviklet og blev, som bekendt, lanceret i 2006 sammen med alskens indoktrinerings materiale til skolerne – dette løb op i 4,4 mill. kr. I år har man så, indtil videre, brugt 625 000 kr. på det fornævnte computerspil og til en kampagne, som bliver smidt i hovederne på os her i efteråret. Er det hvad man kalder spild af penge? De kære politikere har så mange problemer med at finde penge til at lette skatten – de kunne i hvert fald starte et sted – nemlig at stoppe med at bruge tid og penge på at bekæmpe arbejde, der rent faktisk skaber velstand i modsætning til alle statens aktiviteter, (Hvis man kan kalde det det), også bruge tiden på at tænke på, hvordan man kunne sætte skatten ned – selvom det virker ret indlysende.
Men dette sker nok ikke, så vi må fortsætte med at kæmpe for frihed – vi har de bedste argumenter, så det er bare at gå i gang med at skrive læserbreve og overbevise dine venner og familie om det gode ved frit arbejde! Skrevet 14 Aug 2006 af Martin Gregersen
Stoler du på din nabo?
Hvis ikke, bør dit måneskinsarbejde måske gøres mere bogstaveligt. Ministeren for røveri og stagnation kan nemlig stolt fortælle, at hans disciple blandt folket i langt højere grad melder deres medmennesker, når de udfører eller får udført frit arbejde.
Skrevet 06 Aug 2006 af Lasse Birk Olesen
Skattefrihedsdag
Så kom den endelig også til Danmark - skattefrihedsdagen. Den 30-7-2006 falder den store dag, ifølge skatteministeriet. Så husk at hejse flaget, holde en lille fest og ikke mindst gøre alle dine venner og bekendte opmærksomme på, at sådan skulle det gerne være hver dag året rundt. Cepos fejre iøvrigt skattefrihedsdagen d. 31. juli 2006! Nærmere information: www.cepos.dk Skrevet 24 Jul 2006 af Martin Gregersen
Findes der fornuft?
Det er helt uventet, hvis Kristian Jensen virkelig mener, hvad der står i Jyllands Posten i dag, at ministrene ikke skal blive apparatets folk. "Ministrene bliver mere og mere ét med systemet i stedet for at beholde borgernes briller på næsen." http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=3854822/ Måske kan vi håbe på rudimenter af intelligens hos enkelte politikere? Kristian Jensen var ellers en af de største vendekåber fra frihedsorienteret til apparatchik, da han fik ministerbil med chauffør. Vh FD Skrevet 23 Jul 2006 af Frithjof Danielsen
Nørredjurs vil også slippe billigere i skat
Nørredjurs kommune har planer om at sælge deres belysning. Vel og mærket til et 100% kommunalt ejet aktieselskab. På denne måde slipper kommunen billigere i udgifter til belysning. Der er nemlig faldet dom for, at et kommunal ejet aktieselskab ikke skal betale energiafgifter, så derfor kan udgifterne til driften på gadebelysning skæres kraftigt ned. Nu overveje man dog også at sælge belysning til et privat selskab, evt. et energi selskab, for på denne måde at få 18,5 mio. kr i en slunken kommunekasse.
Glædeligt at se, at selv det offentlige selv finder afgifter og skatter for høje, og derfor modarbejder hinandens midler. Kilde, Århus Stiftidende Skrevet 20 Jun 2006 af Jesper Juul Andersen
Høj skat=lav velstand
Nu er det igen blevet fastslået, at Danmarks høje skatter er skadelige for alle, også den almindelige dansker. Overalt i samfundet medfører de høje skatter fattigdom og usselhed, som Nyrups berømte enlige moder med to børn på cyklen i en snestorm kl. 5.30 på vej til børnehave og vuggestue og derefter på arbejde kl. 6. Hvorfor har hun ikke en bil?
Fordi Nyrup og Jelved forøgede bilskatterne med Pinsepakken. Forbes: "...Og den danske model? »Tænk hvor meget højere jeres produktivitet ville være, hvis I havde lavere skatter!«" Vh FD ___________ Mere her: http://www.berlingske.dk/business/artikel:aid=755610/ Skrevet 20 Jun 2006 af Frithjof Danielsen
De 01 Teser
Så er Søren Pinds (m.fl.) De 10 Teser atter engang blevet fejet af bordet, det må nu være fastslået, så alle kan forstå det, at de er ikke, og de bliver aldrig, venstre-politik. Da en hel del af De 01 Teser handler om skat, er de relevante for dette site. Skrevet 15 Jun 2006 af Frithjof Danielsen
Martin Ågerup, CEPOS og Kristian Jensen i DR/P1
Det kan ikke siges for tit, at skatten ødelægger samfundet og tilværelsen for masser af mennesker, og at vi bliver fattigere af skatten. Nu bliver det gjort igen, Martin Ågerup og Kristian Jensen siger det i DR/P1 i dag 13/6-2006 kl. 12.30 - 12.50. YEP! Kristian Jensen siger også, at vi bliver fattigere af de høje skatter. Vh FD
Skrevet 13 Jun 2006 af Frithjof Danielsen
Skattefrihedsdag
Som det står skrevet på Punditokraterne fejrede briterne d. 3. juni Tax Freedom Day. Denne festdag markere dagen, hvor den gennemsnitlige britiske skatteyder stopper med at tjene penge til staten og istedet tjener penge til sig selv! Der skal lyde et stort tillykke herfra Præcis hvornår den danske skattefrihedsdag falder i år, ved jeg ikke, men en ting er helt sikker: det skal fejres med både flag, festmiddag og med et håb om, at vi en dag ikke behøver at fejre skattefrihedsdag!! Skrevet 04 Jun 2006 af Martin Gregersen
Undgå, at dine penge ender i statskassen
Enhedslisten har været så venlig at sammensætte en liste over multinationale firmaer på det danske marked, der ikke betaler skat i Danmark, så vi, der synes, at staten og dens mafiametoder kun kan have for meget på kontoen, ved hvilke produkter, vi bør gå efter.
Skrevet 28 May 2006 af Lasse Birk Olesen
Er dert her Fair Play?
Skat har kvalt et privat firma og smadret arbejdspladserne ved at forfalske papirerne. Nu vil SKAT så svindle videre. Det er den FAIR PLAY, vi kender bedst. Er det rimeligt, at almindelige, hårdt arbejdende borgere, ikke har nogen rettigheder til beskyttelse mod SKATs overgreb? Er det FAIR PLAY? Er det moralsk? Eller er det bare Kristian Jensensk? Kvindens skattegæld på over en million kroner er ifølge kvindens advokat opstået ved en bogføringsfejl helt tilbage i 1988, som SKAT ikke anerkender. Men i 2003 eftergav SKAT milliongælden uden forklaring. Kvinden har i mellemtiden arbejdet som lønmodtager i sin nieces firma, hvor der er opstået en mindre gæld. Den er SKAT altså villig til at slette, hvis kvinden dropper sit erstatningskrav. SKAT vil ikke kommentere den konkrete sag. Se: http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=734956/ Venlig hilsen Frithjof Danielsen Skrevet 05 May 2006 af Frithjof Danielsen
Sort arbejde giver øget velfærd
Desværre lader det til, at skatteministeriets misvisende kampagne Fairplay har haft vind i sejlene. I hvert fald er mængden af sort arbejde faldet; ifølge Rockwool fonden. Dette ligger bare et endnu større pres, for at fortælle danskerne om de gavnlige effekter af sort arbejde. Denne opgave har den libertarianske gruppe EGO påtaget sig med modkampagnen Freeplay. Ifølge skatteministeriet og de fleste partier på Christiansborg er sort arbejde lig med højere skatter og lavere velfærd. Sådan forholder det sig langtfra. Sort arbejde giver øget velfærd, da det går det muligt for personer, der ikke normalt har råd til håndværkere at købe ydelser derfra. Det giver mere arbejde og mindre arbejdsløshed. Det går det muligt for en studerende at tjene penge ved siden af studiet uden at blive straffet i skat, og frem for alt giver det mere frihed over ens egen penge. Heldigvis tegner fremtiden lys, da mange frihedselskende unge generelt har en positiv indstilling overfor sort arbejde. Så i sted for at støtte en ineffektiv og bureaukratisk stat, så arbejd sort. Bragt i Århus Stiftstidende som læserbrev d. 4 maj 2006.Skrevet 04 May 2006 af Jesper Juul Andersen
Det er det her, Kristian Jensen og SKAT kalder Fair Play!!
Der er jo en grund til, at vi betaler Verdens højeste skat. Det er jo, fordi vi betaler til velfærdsstaten. Den kommer altid og hjælper os, hvis vi bliver "svage" eller af andre grunde har brug for hjælp. Det gik jo gruelig galt for manden, og nu er han mere fattig end en kirkerotte. For at betale sin gæld på 700.000 kr. plus renter på 300.000 kr. har manden lånt masser af penge fra sine børn, fra sine forældre, ja, han har endda lånt af sine svigerforældre. Det er jo det, Kristian Jensen, Peter Loft og alle de mange andre i SKAT kalder for FAIR PLAY! Skrevet 03 May 2006 af Frithjof Danielsen
"At snyde i skat er en frihedskamp"
Helene Schou Haabegaard fra Freeplay interviewes af Observans.dk.
Skrevet 01 May 2006 af Lasse Birk Olesen
Debatten fortsætter!
Dette læserbrev er bragt i De Bergske Blade i dag tirsdag d. 25 april! Ja tak til sort arbejde! Vores kære skatteminister Kristian Jensen (v)har nu i længere tid kørt en kampagne mod sort arbejde under navnet Fairplay, fordi en undersøgelse viste, at unge var mere positivT indstillet overfor sort arbejde end andre befolkningsgrupper. Skrevet 25 Apr 2006 af Martin Gregersen
Snyltetryne
Skatteministeriet har for nyligt lanceret nyt letfordøjeligt samfundsundergravende propaganda i form af Snyltespillet.
Spillet indledes sådan her: Kampen står mellem snylterne (Snyltetrynerne) og dem der gerne vil have et velfungerende samfund (Skattebasserne). I så fald burde enhver tilhænger af sort arbejde jo være i "Skattebassernes" lejr, men sådan forholder det sig ikke her. Spillet kvalificerer moralske, produktive og sort arbejdende mennesker som "Snylterne", der står i modsætning til de, "der gerne vil have et velfungerende samfund". I spillet begynder bygningernes facader og vejenes tilstand at se dårligere og dårligere ud, hvis det går godt for de sort arbejdende. Freeplay forklarer, hvorfor det er klassisk socialdemogratistisk vrøvl. Undgå så vidt muligt at spille med. Men hvis du endelig skal, så meld dig til fronten hos Snyltetrynerne. Om ikke andet så for at irritere Kristian J. Skrevet 19 Apr 2006 af Lasse Birk Olesen
Jensen: Sort fritid er bedre end sort arbejde
Ingen afgift på rally-biler
Nu er skatteminister Kristian Jensen klar til at hjælpe rally-sporten, ved at fjerne afgiften på rally-bilerne. Hidtil har det været rally-kørerne beskåret at betale en afgift på 180 procent, hvilket betyder, at prisen på en rally-bil op i nærheden af en halv til en hel million kroner, hvilket har gjort det økonomisk svært for sporten. Ifølge skatteministeren bør der ikke være afgift på redskaber til sport, og han håber at en fritagelse for afgiften kan hjælpe sporten på vej.
Skrevet 15 Apr 2006 af Frithjof Danielsen
Amoralsk skat
Man tror, det er løgn. Man skulle tro, ejendomsbeskatning har til formål at gavne den kommune, hvor ejendommen ligger, evt. til vedligehold og udbygning af vandforsyning, kloaknet, vejnet, skoler, hospitaler og biblioteker; men nej, så kender man slet ikke til den sindssyge, der styrer Skattevæsenets landsskadelige grådighed. Her: http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=3673850/ kan vi læse, at danskere, der ejer en feriebolig eller anden ejendom i f. eks. Tyrkiet, skal betale ejendomsværdiskat til nogle danske forbrydere, der overhovedet ikke har bidraget med noget som helst positivt til denne ejendoms eksistens, Skat i Danmark! Fy for pokker! Hvor er det dog amoralsk. Hvor er de ansatte i Skat dog ulækre! Kristian Jensen-moral? Vh FD Skrevet 12 Apr 2006 af Frithjof Danielsen
Der findes desværre ikke sort arbejde; men gid, der gjorde!
Trist nok er Kristian Jensen i gang med en Don Quixote-agtig kampagne mod såkaldt sort arbejde. Sagen er, at sort arbejde ikke eksisterer. I denne lille, overbeskattede, overkontrollerede, overvågende, socialdemokratiske diktaturstat af et hul i jorden, kaldet Danmark, er det totalt umuligt at arbejde sort. Det kan desværre ikke lade sig gøre at have glæde af en ubeskattet indkomst. Har du nogensinde tænkt over, hvad der egentlig sker med de sorte penge, efter man har tjent dem? Kan du sætte dem i banken? Nej, så slår politistaten til, og banken skal melde dig til Skat, hvis du flytter lidt for store beløb til og fra din konto. Kan du købe et ur, en bil eller nogle smykker for pengene? Nej, Danmark er en politistat, så du må ikke købe noget her i landet, hvis det koster 100.000 kr., og du vil betale kontant, en mere end 2.000 år gammel dyd, selv vikingetidens handlende satte pris på, det er forbudt, og du bliver meldt til Skat, hvis du prøver på det! Nå, men så kan du bruge pengene lidt efter lidt sammen med de hvide penge, du tjener. Yep; men hvad tror du, der sker med dine penge, når du giver dem ud, f. eks. på en restaurant, på et bilværksted, i et supermarked, et stormagasin eller i et rejsebureau? De havner hos Skattevæsenet, omkring 45% af dine "sorte penge" havner dér. Prøv selv engang at samle alle dine kasseboner, alle dine beløb i Betalingsservice, alle dine opkrævninger for kommuneskat m.v., alle dine bus- og togbilletter, el, gas, benzin, fjernvarme, fyringsolie, Scandlinesbilletter, brobilletter, vægtafgift, elpærer, værkstedsregninger osv., samtlige alle dine betalinger i ½ år. Se dem igennem for moms, for punktafgifter, grønne, røde, sorte og brune afgifter. Knald skidtet ind i et regneark, hvis du tør se sandheden i øjnene. Du ser, at der er mellem 40% og 45% skat på sorte penge! Tænk så på, at du først betaler omkring 50% skat af dine "hvide penge", hvis du gør, som Jensen vil have dig til, og DEREFTER hugger han over 40% af resten. Så er der under 30% til dig selv! Jensen stjæler ca. 70% af de "hvide penge". Rystende, ikke? Hvad er det for en moral, Jensen har som ideal? Vh Frithjof Danielsen Skrevet 09 Apr 2006 af Frithjof Danielsen
Sort arbejde truet af træthed
I dag i TV2 kan vi læse, at mængden af sort arbejde er faldet med 26% over 4 år ifølge Rockwool Fondens undersøgelse: http://nyhederne.tv2.dk/article.php?id=3940878&forside Skatteminister Kristian Jensen (V) siger, at faldet på 26 procent er glædeligt og et signal om, at regeringens kampagne mod sort arbejde virker. "Det viser jo, at den indsats med kontroller, mine medarbejdere i Skat har udført, har haft en virkning, og det viser, at regeringens indsats for at ændre danskernes holdning til sort arbejde har båret frugt," siger Kristian Jensen. Han fæstner lid til, at danskerne i undersøgelsen har svaret ærligt. _____________ Oh, skatteministre plejer ellers at være kynikere. De håndværkere, DR talte med i morgenradioavisen kl. 7, fortalte, at årsagen til, at de ikke laver så meget sort arbejde som før, er, at de har så travlt med byggeriet lige nu, at de bliver alt for trætte, hvis de først skal udføre en hel 8 timers arbejdsdag og bagefter skal ud at arbejde 4 - 5 timer mere, det orker de simpelthen ikke. Derfor, Kristian! Holdningsændring pga. ministerkampagne? Hykler! Giv os dog ikke ovenstående pladder! Vh Frithjof Danielsen Skrevet 06 Apr 2006 af Frithjof Danielsen
Er stalinismen moralsk? Er det her Fair Play?
Fra liberal(ist?) til stalinist på bare 608 dage.
Selv om Venstres skattestop heldigvis har varet 1.595 dage, gør embedsmændene deres til at ødelægge moralen på de mennesker, der er så ulykkelige at komme i kontakt med dem, ja endda skulle være i samme lokale som én eller flere af dem i blot nogle få timer, og så for denne uplettede sjæl i hele 610 dage...... Nu er det så gået helt galt for en oprindeligt frisk ung mand fra Jylland. Normalt bliver den slags fordærvet af tilbudte stimulanser, depraverede kvinder, der hvisker dem unævnelige tjenesteydelser i øret og lygtepæle så høje, at de bliver svimle bare af at stå i lyset af én af dem. Det, der begyndte så godt, er endt i ulykke for nationen. I forgårs kunne vi høre om en husmandsfamilie på landet, der helt uden at vide det, er blevet omklassificeret fra at være deltidslandmænd med et husmandslandbrug på 10 tønder land, til pludselig blot at have et parcelhus uden landbrug, til gengæld er den grund, hvorpå generationer har dyrket maltbyg, blevet administrativt omdøbt til at være villagrund. Ingen har spurgt familien, hvad de bruger grunden til, og ingen har keret sig om en ordentlig behandling af familien. Til gengæld er grundskatten sat op med 400% til 5 gange så meget som tidligere, intet skattestop her! Fuldstændig hjernedød stalinistisk står skatteminister Kristian Jensen i TV2 og siger, at da embedsmændene har sagt, at alle landbrug under 55.000 kvm. er villahaver, skal civilbefolkningen finde sig i det. Ellers, siger stalinisten, kan de anlægge sag ved Landsskatteretten, som ikke er en domstol, som blot er fyldt med kommunalt udpegede embedsmænd, og hvor familien vil tabe alt. Det var sådan, Stalin gjorde det af med sine bønder, de blev kaldt kulakker, nu har Venstres (af alle) skatteminister gjort det af med de fleste danske bønder! Hvor er det forfærdeligt! Vh FD Skrevet 04 Apr 2006 af Frithjof Danielsen
Moral er godt....Dobbeltmoral er dobbelt så godt
Det, Kristian Jensen egentlig mener med sin moralske "FairPlay"-kampagne, er: "Rag til dig af andres penge, alt hvad du kan. Behold pengene, selvom du skulle blive dømt for at stjæle dem. Det gør Kristian Jensen!" Skatteministrene har altid gjort nar ad indbyggerne her i landet. De kan ikke lade være at spille moralske. YNK! Se her: Staten scorer på ulovligt bidrag http://www.erhvervsbladet.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=2006103270148&NL=1 Vrede. Selvstændige mangler stadig at få 537 mio. kr. tilbage på grund ulovligt opkrævet arbejdsmarkedsbidrag af sygedagpenge. Det er dybt forkasteligt, mener revisorerne og arbejdsgiverorganisationen HTS-A. Trods en soleklar dom fra Østre Landsret går det trægt med at få ulovligt opkrævet arbejdsmarkedsbidrag af selvstændiges sygedagpenge betalt tilbage. To et halvt år efter dommen har mere end 70.000 danske virksomheder stadig samlet over en halv mia. kr. til gode. De selvstændige har kun fået 421 mio. kr. retur. Det svarer til 44 procent af det beløb, som de selvstændige har til gode, viser beregninger som arbejdsgiverorganisationen HTS-A har lavet på baggrund af en helt frisk opgørelse fra Skatteministeriet. Venlig hilsen Frithjof Danielsen Skrevet 01 Apr 2006 af Frithjof Danielsen
Nyt arbejdstøj til ansatte i Skat Storkøbenhavn
De ansatte i Skat Storkøbenhavn har fået nyt arbejdstøj. Det ser nogenlunde sådanher ud:
Når nu de selv siger det, så er det svært at være uenig Skrevet 31 Mar 2006 af Frithjof Danielsen
Tema om sort arbejde i Fyens Stifttidende
Fyens Stifttidende har i dag startet et tema om sort arbejde, der især har forarget de politisk korrekte pga. en artikel om undervisere på en teknisk skole, der opfordrer deres elever til sort arbejde. Godt gået!
Skatteministeren udtaler i den forbindelse til DR, at sige at sort arbejde er godt er som at sige, det er i orden at stjæle sunde fødevarer. Han er åbenbart ikke blevet klogere siden sidst. Fyens Stifttidende har også opsøgt David Karsbøl fra Liberator, der præsenterer et glimrende forsvar for sort arbejde. Jeg er sikker på, at vi kan forvente en sur læserbrevsstorm i Fyens Stifttidende. Et oplagt tidspunkt at give sit bidrag med og fortælle, hvor smukt sort arbejde er! Skrevet 19 Mar 2006 af Lasse Birk Olesen
Sønderjyder er ikke ekstremister, Dyremose!
Bragt i Jydske-Vestkysten som læserbrev d. 16. marts 2006:
Freeplay-kampagnen for sort arbejde, som jeg er talsmand for, har fået mange til at reagere. Ifølge en afstemning på Jydske-Vestkystens hjemmeside mener næsten 70%, at det er okay at arbejde sort. Det kommer ikke bag på mig. De fleste mennesker, som jeg møder her i Sønderjylland, synes jo, at sort arbejde er fint, og de bruger det selv. Når Charlotte Dyremose så kalder Freeplay ekstremistisk, mener hun altså, at 70% af alle sønderjyder er ekstremistiske. Det er et velkendt faktum, at det desværre er nemmere at klistre skældsord på personer, som man er uenig med, end rent faktisk at imødegå deres argumenter. Men er man ekstrem, fordi man bryder en tåbelig lov? Fra 1958-62 brød Radio Mercur statsradiofoniens monopol, og det blev i mange og vide kredse set som sund fornuft. I hvert fald ikke ekstremistisk. Og i 1990 lancerede MD Foods Kærgården velvidende, at loven mod sammenblanding af smør og olie forbød dem det. Ingen kaldte MD Foods ekstremistisk og lige så interessant er, at da politikerne så, at landet ikke brød sammen, selv om man nu kunne købe smør og olie blandet sammen, fremskyndede det arbejdet med at afskaffe loven. Nøjagtigt ligesom mere sort arbejde vil fremskynde nedtrapningen af skatterne. Jo hurtigere, jo bedre, for de høje danske skatter gør os alle fattigere - vi har at gøre med en lige så dum lovgivning som forbudet mod Kærgården. Et eksempel: Jens er kirurg, og han betaler topskat. Han skal af med 60kr. af hans sidst tjente 100 kr. Af de 40kr. han frit kan bruge går 25% til moms, dvs. han er nu nede på 30kr. Jens vil gerne have malet sin carport og ringer derfor til Niels, som er maler og betaler 43% i skat. De 43% trækkes fra de 30kr., så af de 100kr. som Jens tjente er der altså nu kun 13kr. tilbage, som Niels kan male for. Når Jens kun kan købe sig til malning for 13kr., når han tjener 100, kan det bedre betale sig at gøre det selv. I stedet for at alle gør det, de er bedst til, har vi altså nu en kirurg, for hvem det bedre kan betale sig at male sin garage end at redde liv. Mere tåbelig og ødelæggende lovgivning er svær at finde. Foretrækker Charlotte Dyremose virkeligt ikke, at kirurgen Jens hyrer maleren sort, så Jens kan bruge mere tid på sit rigtige arbejde? Det er klart, at den bedste løsning er at sænke og for min skyld meget gerne fjerne skatten. Men den såkaldt borgerlige regering har kun gennemført promillelettelser så små, at man må overveje, om det ikke blot blev gjort for at lukke munden på dem, der kaldte regeringen for socialdemokratisk. Sort arbejde er mennesker, der omgår et umenneskeligt system. Altså ikke mere "ekstremt" end flere episoder fra nyere tid, hvor der bredt blev bakket op om den civile ulydighed. Og ligesom Kærgården fremskyndede afskaffelsen af et tåbeligt forbud, vil sort arbejde fremskynde nedtrapningen af skatterne. Til glæde for os alle. Skrevet 16 Mar 2006 af Lasse Birk Olesen
Læserbreve
Jydske-Vestkysten har de sidste par dage bragt ikke mindre end fem læserbreve, der hver og en taler negativt om Freeplay. Jeg har selv sendt et afsted, som jeg håber bliver bragt i morgen, men det er langtfra nok. Så jeg vil gerne opfordre alle, der kan bakke op om sort arbejde, til at skrive et læserbrev til Jydske-Vestkysten eller en anden avis.
Vi har de bedste argumenter, så lad os bruge dem. Frihedens modstandere er desværre mange, så som dens støtter må vi hver især sørge for, at vi tilsammen lyder højest! Skrevet 14 Mar 2006 af Lasse Birk Olesen
Freeplay i TV-Syd
Efter nedenstående læserbrev i Jydske-Vestkysten kom TV-Syd og talte med mig på min skole. Det kom der et indslag ud af.
Jeg håber, at det vil være med til at gøre sort arbejde endnu mere acceptabelt i Sønderjylland. Skrevet 09 Mar 2006 af Lasse Birk Olesen
Sorte pølser er gode pølser
Jydske-Vestkysten kunne i dag meddele på forsiden, at det er lykkedes den gode sønderjyske købmandskoncern Fleggaard at snyde den tyske stat for skat af ikke mindre end 40 mio. kroners omsætning af pølser.
Fleggaard er i forvejen et flot eksempel på den sønderjyske handelstradition, og denne nyhed bekræfter kun virksomhedens plads som et lysende forbillede, andre virksomheder kunne lære meget af. Efterhånden som staten kontrollerer flere og flere dele af vores liv, og overvåger mere og mere af vores private færd, er det at holde for 40 mio. kr. sorte pølser hemmeligt for staten indtil nu en bedrift, man kun kan have den allerstørste respekt for. Med overskuddet fra de 40 mio. kr. kunne Fleggaard have investeret i og udbredt deres fornemme forretningsforetagende til nye produkter og markeder. I stedet skal Fleggaard nu betale skat og bøde, der går direkte i den tyske statskasse, hvis bureaukrater vil sørge for, at 28% går direkte til spilde (det tilsvarende tal i Danmark er dog 38%), og de resterende vil blive brugt på dårlige, monopolistiske services, som ingen ved om er pengene værd. Indkomstskatten bekæmper foretagsomhed og opfindsomhed - godt, at den er en forholdsvis ny opfindelse, ellers havde vi sandsynligvis befundet os et sted i jernalderen i dag. Jydske-Vestkysten bør skamme sig over at sladre om Fleggaards flotte præstation til offentligheden, når de som lokalavis godt ved, at der ikke er noget sundt lokalsamfund uden sort arbejde. Bragt i Jydske-Vestkysten som læserbrev d. 8 marts 2006. Skrevet 01 Mar 2006 af Lasse Birk Olesen
Tabt eller vundet velfærd?
Her forleden talte jeg med en ven, han var lige kommet hjem fra ”arbejde”. Jeg spurgte, hvad han havde lavet for noget arbejde (velvidende om, at han ikke havde noget arbejde) og sagde, at han havde passet sin brors børn og tjent sorte penge. Derefter begyndte vi at diskutere sortarbejde, hvor han påpegede, at han havde dårlig samvittighed over, at han ikke ”bidrager til samfundet” (læs: staten), men gør han nu ikke også det? Jeg spurgte, hvorfor det var, at han skulle passe børnene og han sagde, det var fordi, at hans bror skulle have tid til at passe sit studie. Er det ikke netop ved broderens opkvalificering og dernæst højere stilling, at min ven bidrager til samfundet på? Derfor kan det da ikke være skadeligt for staten, at min ven tager imod sorte penge imod at passe sine fætre og kusiner – ikke nok med, at han får mulighed for at være sammen med dem, så gør han det også muligt for sin bror at uddanne sig og til sidst tjener han penge, han kan forbruge, hvilket kommer andre mennesker til gode i form af flere arbejdspladser mm. Er dette tabt eller vundet velfærd? Skrevet 18 Jan 2006 af Mikael Olai Milhøj
Svar til Juristen
Juristen skrev i en kommentar til mit forrige indlæg: "Tænk på hvis ALT sort arbejde i Danmark blev beskattet i morgen, ville staten få så stort et provenue at skatten kunne sænkes betragteligt. Med en (pseudo-)liberal regering ved magten, er der dog trods alt en lille chance for at dette faktisk ville ske... Den økonomiske vækst er en funktion ligesom renters rente. Den vil altså stige mere og mere for hvert år, der går, og kun små procentforskelle i væksten betyder enorme forskelle blot efter ti år. Det er altså 100% sikkert, at sort arbejde på et eller andet tidspunkt vil gøre lovlydige borgere rigere, end hvis alle havde betalt skat. Sort arbejde gavner jo netop ikke kun de sort handlende men alle. Så selvom du har ret i, at lovlydige borgere betaler skatten for sort handlende, så har sort arbejde så positiv en effekt på økonomien, at også lovlydige borgere vil få gavn af den i form af en større disponibel indkomst (selvom de skal betale lidt mere i skat). Valget som lovlydig borger - mellem at være imod sort arbejde eller at opfordre til det - er altså valget mellem at få flere penge mellem hænderne nu kontra at få flere penge mellem hænderne om nogle år, og derefter få stadigt flere og flere. Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge. Også for mine fremtidige børn og børnebørns skyld, der vil fødes i et meget rigt Danmark med ikke mindst bedre skoler og sygevæsen, hvis alle arbejder sort fra nu af. Skrevet 12 Jan 2006 af Lasse Birk Olesen
Udbytte af skattekroner?
På Fairplays hjemmeside står følgende: "Du kigger på en svømmehal. Ikke en svømmehal, som vi kender den, hvor der er rent og pænt. Men en nedslidt svømmehal, hvor tingene får lov til at forfalde, og der svømmer ting rundt, som heldigvis er ukendte for vores svømmehalsbesøg i dag. Svømmerne må kæmpe sig gennem planter og affald. Sådan kunne fremtiden se ud for vores svømmehaller. ”Tænk hvis alle arbejdede sort…” Argumentet er altså, at hvis vi ikke betaler skat, vil vi ikke have rene svømmehaller, der er nydelige, men beskidte og forfaldne svømmehaller i stedet. Det er i sagens natur en meget ironisk påstand. Som det kan læses på Århus kommunes hjemmeside, viser det sig nemlig, at det ikke er rene og pæne svømmehaller, som de århusianske skatteydere bliver mødt med – nej, svømmehallerne i Århus vurderes til at være i ”meget dårlig stand” i deres tilstandsrapport år 2003. Er det ikke ironisk, at den danske stat prøver at fortælle os, hvor godt det er, at vi alle bidrager til statskassen, så vi fx kan få gode svømmehaller, men vi alligevel får svømmehaller af meget ringe kvalitet? Måske skal Fairplays egen argumentation vendes om, før vi nærmer os den sandhed, som faktaene fortæller os. Det ville måske være bedre, hvis man overlod finansieringen og styringen af svømmehallerne til de private, der uden tvivl vil være bedre til at skabe de ønskede forhold for dem, der gerne vil i svømmehallen. Der er flere eksempler på, at det offentlige ikke magter at overkomme vedligeholdelsen af idrætsanlæg, selvom der ifølge Kristian Jensens fairplay kampagne kun kan være gode idrætsanlæg, hvis alle betaler skat: Det kan vel ikke være mere tydeligt, at staten ikke ligefrem skaber de rene og pæne svømmehaller, som kampagnen ellers påpeger? Skrevet 11 Jan 2006 af Mikael Olai Milhøj
"Sort arbejde betyder, at alle de lovlydige bliver beskattet hårdere"
Det siger skatteministeren i Politiken i dag i en artikel, der konfronterer ham med hans henvisning til Liberator og dermed Freeplay.
Men argumentet bygger på en helt grundlæggende fejl. Hvis folk ikke arbejdede sort, ja, så ville de ikke arbejde sort. Argumentet som han præsenterer forudsætter, at sort arbejde ville blive udført lovligt i stedet, hvilket er løgn. Her følger et eksempel: "Trine gør hver uge rent hos nabofamilien Kristensen for 100 kroner i timen, for hun vil hellere arbejde lidt og tjene gode penge end at sidde hjemme og ikke lave noget. Og familien Kristensen siger, de hellere vil få gjort rent for 100 kroner i timen, end at de selv skal gøre det, for så kan de tilbringe mere tid sammen. Både Trine og familien Kristensen er godt tilfredse med denne aftale." Når staten går ind og tager 50 % af alt, hvad man tjener, og derefter gør alle varer min. 25 % dyrere via. Momsen, vil færre handler indgås pga. den meget højere pris. "Trine får at vide, at næste gang hun gør rent ved familien Kristensen, skal hun betale halvdelen i skat. Trine synes dog ikke, det er arbejdet værd at gøre rent for kun 50 kroner, så hun siger til familien Kristensen, at hun fra nu af skal have 200 kroner i timen for at gøre deres hus rent for at tjene 100 kroner i timen til sig selv. Men familien Kristensen siger nej: Til prisen af 200 kroner vil de hellere selv gøre rent, selv om det betyder, de ikke kan være så meget sammen mere." Når det ikke kan betale sig for to parter at indgå en handel pga. skatten, har skatten netop forhindret dem i at forbedre deres liv. Det får hverken de to parter eller statskassen glæde af. Et andet eksempel er byggebranchen, hvor sort arbejde giver folk råd til professionel kvalitet frem for sjusket gør-det-selv eller laden stå til. Hvis man vælger at se stort på skatten og arbejde sort, er det blot udtryk for, at man ikke accepterer andre skal forhindre en i at forbedre sit liv, når ingen skades derved. Heller ikke de lovlydige borgere, som går glip af en stor velstands- og velfærdsstigning ved ikke at handle sort. Det er skræmmende i sig selv, at staten alt i alt kræver over 3/4 af vores indkomst. Men at chefen bag det hele begår sådan en økonomisk barnefejl, gør det bestemt ikke bedre! Skrevet 11 Jan 2006 af Lasse Birk Olesen
Freeplay indtager Nørreport station
Freeplay vil i dag kl. 15 sælge sort arbejde på Nørreport station og på den måde gå foran med et godt eksempel for hele befolkningen.
Vi vil gerne opfordre alle, der hylder sort arbejde, til at møde op! Kun på den måde kan vi fortælle, at sort arbejde er moralsk overlegent. Skrevet 10 Jan 2006 af Lasse Birk Olesen
Tak Kristian Jensen!
Skatteministeren har været så flink at hjælpe os med at udbrede det gode budskab om sort arbejde. På hans hjemmeside linker han til Liberator, som Freeplay samarbejder med, og hvor der ofte udtrykkes foragt over for skatteministeriets kampagner.
Det er vi meget taknemmelige for. Måske Kristian Jensen alligevel godt ved, at Fairplay-kampagnen er tåbelig? Skrevet 09 Jan 2006 af Lasse Birk Olesen
En brækspand, tak!
Ja, som Lasse understreger, er der i sandhed ikke noget mere kvalmende end de der "demokratifremmende" opdragelsesseancer, gymnasieledelserne tvangsindlægger deres opbevaringselementer - hrm jeg mener - elever til. Jeg var så heldig at undslippe Connie Hedegaards charmeoffensiv, da hun var ude for at peppe det daglige indoktrineringsprogram på mit gymnasie op, hvorfor jeg lykkeligvis ikke kan citere fra det. Det er ikke sundt for hverken sjælen eller intellektet at gå i gymnasiet. Men det er altså ekstra stærk kost at møde de mennesker ansigt til ansigt, som vedtager de love, der forpester ens liv! Mit vellykkede flugtforsøg fra den fysiske Connie reddede mig dog ikke fra at få seriøst behov for en brækspand, da jeg alligevel - trods ihærdige undvigelsesmanøvrer - alligevel løb ind i en af hendes seneste virtuelle opdragelseskampagner: http://groentansvar.dk/ Læg i øvrigt mærke til hvordan talrige eksponenter for vulgærkulturen har prostitueret sig selv i Statens tjenste på netop ovenstående site. Men, hvad kunne man forvente af folk, der har fået tildelt deres 15 minutes of fame fra det danske TV-medies svar på Pravda. Helene Skrevet 04 Jan 2006 af Helene Schou Haabegaard
Kristian Jensen: Sort arbejde er tyveri
Skatteministeren har været på Randers Handelsskole for at overbevise eleverne om det fornuftige i, at man ikke må handle frit. Det resulterede bl.a. i:
"En anden undskyldning jeg hører tit er, at det er ok at arbejde sort, for ellers ville arbejdet slet ikke blive lavet. Og at det derfor skulle være direkte nyttigt for samfundet. Det synes jeg er et rigtigt dårligt argument. For mig svarer det til at sige, at det er OK at stjæle så længe det er økologiske fødevarer og ikke slik." Say what? Kristian, hvis vi endelig skal slå fast, hvem der stjæler, så lad os lige definere tyveri: At tage noget fra en anden, som vedkommende ikke vil af med. Hvis jeg aftaler med naboen at vaske hans bil for 100 kroner, hvem har min nabo eller jeg da stjålet fra? Bilen og de 100 kroner er min nabos, arbejdskraften er min. Hvordan kan det nogensinde være tyveri, at to personer frivilligt bytter sig til ting, der gør dem større gavn? Hvad der til gengæld ER tyveri, er skat: Skatten tages uanset om man ønsker at benytte sig af de offentlige services eller ej, og nægter man, bliver man spærret inde i et lille rum (fængslet). Kristians svar kunne være en anden linje fra udflåden, som eleverne på Randers Handelsskole var indlagt til at høre: "Skat er ikke noget du selv kan vælge fra. Vi lever i et demokrati, og der gælder de spilleregler." Men er der virkeligt ingen grænser for, hvad man kan legitimere med ordet demokrati? Der er ikke mangel på virkelige eksempler, hvor flertallets magt har været katastrofal: Der var fx et flertal bag, da NSDAP med Hitler i spidsen kunne sætte sig på magten i Tyskland. Et dansk eksempel er, at 61 % af befolkningen lever af arbejdet, som de resterende 39 % udfører. Nydernes 61 % vil altid overtrumfe ydernes 39 %, og nyderne kan på den måde fuldstændigt frit bestemme, hvor meget der skal malkes af yderne, som nyderne ikke skal lave noget som helst produktivt for at modtage. Jeg mener, der ER grænser for, hvad et flertal har ret til. Og grænsen går lige præcist der, hvor mindretallet ikke vil være med længere. Alt andet er helt sammenligneligt med tyveri. Kristian Jensen, man skal ikke kaste med sten, når man... Skrevet 02 Jan 2006 af Lasse Birk Olesen
Content Management Powered by CuteNews
|
Billeder: ![]() |
||||||||